Sommeren 2024 bød på en uforglemmelig oplevelse, da vi deltog i World Choir Games – korsangens OL. Vi er utroligt stolte over at have vundet guld i ungdomskategorien med en score på hele 96,25, en af de højeste i hele konkurrencen.
Som prikken over i’et sikrede vi os en andenplads i den stærkt besatte sakrale kategori med 94,8 point – kun et mulehår fra vinderne. En anerkendelse, vi sent vil glemme.
